Back to products

Positur Protokollen

- dynamisk balance i sadlen

Vær med når jeg gennemgår positur-protokollen i dette webinar. Det er en interaktiv oplevelse og jeg guider dig hele vejen, når vi arbejder os gennem nedenstående punkt 1-6.

1 - Find dit udgangspunkt – din baseline
2 - Find dit støttested – altså det sted, hvor din krop er supporteret i sadlen
3 - Forestil dig, at dit støttested bliver bredere
4 - Find din lodrette akse – din ’central axis’
5 - Mærk hvordan aksen løfter op
6 - Forestil dig kroppen blødt draperer sig ned omkring aksen

Dette er din invitation til at være nysgerrig på din egen krop; din baseline, dine støttepunkter og akser i kroppen.

Du skal selvfølgelig kun lave de øvelser, som du har lyst til og som er egnede for din krop og (dags-)form. Der er næsten altid alternativer og jeg hjælper gerne med forslag. Sørg for at have lidt plads til at bevæge dig på i løbet at workshoppen. Du må meget gerne have videoen tændt, hvis du deltager live (det er ikke et krav).

Webinaret er tilgængeligt i 2 måneder fra købsdatoen. Du må gense webinaret lige så mange gange, som du har lyst til - med muligheden for at pause eller spole frem/tilbage undervejs.

Du behøver ikke have noget forudgående kendskab til Train Your Seat eller noget særligt udstyr. Det vil være en fordel med en stol med lige sæde (og gerne uden polster) samt evt en Franklin bold eller lignende, du kan også bruge et lille håndklæde eller en sammenrullet sok. Samt lidt plads omkring dig til at bevæge sig på.

Din underviser Betina er som den første i Danmark certificeret Train Your Seat - embodied rider biomechanics trainer, som er en ryttercentreret metode, der forbedrer rytterens proprioception og bevægelse samt bevidstgør tankemønstre. Undervisningen tager altid udgangspunkt i dig og hensyn til dine grænser både fysisk og mentalt. Betina er ligeledes BBH Basisinstruktør og BBH Træner, så vi samtidig har fokus på hestens trivsel og funktion. Ved at bevidstgøre rytterens bevægelser og mønstre og matche det med hestens bevægelse, kan vi skabe et harmonisk partnerskab med hesten, der bygger på klarhed, balance og blid kommunikation. Vi stræber ikke efter det perfekte hos rytteren, men om at optimere forståelsen og bevægelserne, for mere effektivitet og uanstrengthed i det, vi gør med vores krop.

DKK 143.20
Price DKK 143.20
Buy now